Bakterier styrker sundheden
Det er ikke helt forkert at sige, at en sygdom kan starte i maven. Når fødevarer passerer gennem tarmen, registrerer immunforsvaret, om de indeholder farlige stoffer eller 'angreb' fra sygdoms fremkaldende, som kroppen skal forsvare sig mod. Kroppen forsvarer sig blandt andet ved hjælp af de 100.000 milliarder bakterier, der lever i tarmene.
Ubalancer kan give maveproblemer
Tarmfloraen spiller altså fra starten af livet en vigtig rolle for vores helbred. Sammensætningen af bakterier holder sig relativt stabil gennem tilværelsen. Men hvis man spiser dårligt, motionerer for lidt, er stresset eller indtager visse lægemidler som for eksempel antibiotika, kan den komme i ubalance. Sommetider kan ubalancen føre til luft i tarmen, diarré eller forstoppelse. Man kan dog genoprette balancen via et tilskud af de bakterier, der er i underskud i tarmfloraen.